NÅR SIKKERHEDEN ALTID

KOMMER I FØRSTE RÆKKE

NYHEDER 


Læs seneste nyt fra vores arbejde med sikkerhed i centrum.


Hos HavaSolution byder hverdagen på ansvar, høj faglighed og et konstant fokus på at beskytte både mennesker og materiel. Her på siden deler vi de seneste nyheder, indsigter og opdateringer fra vores arbejde, så du kan følge med i, hvordan vi løbende hjælper vores kunder og samarbejdspartnere med at styrke sikkerheden i praksis.

APRIL 2026 | HLR ER MERE END BLOT TEORI


Hos os er HLR-træning (Hjerte-Lunge-Redning) mere end blot teori – det er en praktisk og engagerende oplevelse, hvor deltagerne får en reel forståelse af, hvad der gør en forskel i en kritisk situation.


På vores kurser anvender vi bl.a. en avanceret træningsdukke, som er den første af sin slags til visuelt at vise blodcirkulationen fra hjertet til hjernen under HLR. Ved hjælp af indbyggede LED-lys får deltagerne direkte feedback på deres hjertemassage og kan tydeligt se, hvordan kvaliteten af deres indsats påvirker blodomløbet.

Denne visuelle tilgang giver en helt unik læring. Deltagerne oplever med det samme, hvad korrekt teknik betyder i praksis, og hvorfor det er afgørende at udføre HLR rigtigt. Det skaber ikke bare bedre færdigheder – men også større tryghed og handlekraft, hvis situationen skulle opstå i virkeligheden.

Vores mål er enkelt: At gøre dig i stand til at handle hurtigt, sikkert og effektivt – og i sidste ende være med til at redde liv.


Kursus ID: HSA_F01.000 - kontakt os her for mere info



MARTS 2026 | BYEN MED DE MANGE TÅRNE


Når vi taler om “Hans bisps by med de mange tårne”


- er det naturligvis en reference til Københavns historie – og helt specifikt til det stolte håndværk bag de karakteristiske kobbertage, som fortsat præger byens fredede bygninger.

Som brandmænd, der står på brandvagt, er vi stolte af, at være med til at beskytte denne del af vores kulturarv, når der udføres varmt arbejde i forbindelse med renovering af de historiske tage. Og det er ikke uden en vis ærefrygt, at vi følger, hvordan de igen tager form gennem dette smukke, traditionsrige håndværk.


Bestil brandvagt 



MARTS 2026 | 

NÅR DE BRANDTEKNISKE INSTALLATIONER FEJLER


– hvem har så ansvaret? 🔥

Et ABA-anlæg eller andre brandtekniske installationer kan midlertidigt være ude af drift i forbindelse med service, ombygning eller tekniske arbejder. Det er en naturlig del af driften. Men risikoen forsvinder ikke, mens systemerne er nede.

Ifølge Bygningsreglementet (BR18), kapitel 5 – Brand, skal der være klare procedurer for kompenserende tiltag ved fejl eller nedbrud på brandtekniske installationer. For installationer, der er etableret til personsikring, gælder det, at der straks skal iværksættes kompenserende tiltag – ellers må lokalerne i princippet ikke benyttes.

Det er et ansvar, der kræver mere end en symbolsk løsning.

Hos os stiller vi med uddannede brandmænd som brandvagter. Det betyder, at du ikke blot får en person til stede på adressen, men en fagperson med indsigt i brandforløb, risikovurdering og operativ håndtering. Vores brandvagter forstår, hvordan en brand udvikler sig, hvor de kritiske punkter typisk opstår, og hvordan man reagerer hurtigt og korrekt, hvis en situation skulle opstå.

Når et ABA-anlæg er helt eller delvist ude af drift, sikrer vores faste eller runderende brandvagter en kvalificeret og kontinuerlig overvågning af de relevante områder. De arbejder struktureret og professionelt og indgår naturligt i samarbejdet med bygningsejer, byggeledelse, teknikere, facility management og øvrige aktører på opgaven.

Det handler i sidste ende om:

👉 tryghed og ansvarlighed
👉 at kunne arbejde videre trods fejl eller nedbrud på brandtekniske installationer
👉 at kunne dokumentere over for både myndigheder og forsikringsselskaber, at de nødvendige kompenserende tiltag er iværksat
👉 at skabe ro hos medarbejdere og ledelse, selv når de automatiske systemer midlertidigt er ude af drift

Når teknikken holder pause, står vores brandmænd klar 🔥



Lej brandvagt



MARTS 2026 |




Det bedste svar er: I mange tilfælde giver det faktisk rigtig god mening, men ikke uden kompenserende tiltag.


Når der udføres varmt arbejde på tag, afhænger beslutningen naturligvis af tagkonstruktionen og de konkrete risici. Men ofte er det både nødvendigt og ansvarligt at frakoble ABA-anlægget og i stedet etablere aktiv overvågning med brandvagter – både under arbejdet og i tiden efter det varme arbejde.

Filmklippet taler sit tydelige sprog. Her ses åbne flammer og røgudvikling som en naturlig del af arbejdsprocessen. Hvis ABA-anlægget forblev aktivt i dette tilfælde, ville det udløse alarmer – ikke på grund af en reel brand, men som en direkte konsekvens af arbejdet med ild og den følgende røgudvikling. Det kan føre til unødige udrykninger og i værste fald skabe usikkerhed omkring reelle hændelser.

Men endnu vigtigere: Det understreger, hvorfor professionelle brandvagter er afgørende.


I det viste tilfælde er konstruktionen relativt simpel, og flammerne og røgen er synlig. Men forestil dig det samme arbejde på et tag med flere lag – loftplader, skjulte hulrum, skjulte trækonstruktioner og ophobet støv. Her kan gløder og varme nemt sprede sig i det skjulte og udvikle sig til brand - også længe efter, at arbejdet er afsluttet.

Netop derfor er brandvagten en kritisk sikkerhedsforanstaltning. Hvor ABA-anlægget reagerer automatisk, arbejder brandvagten aktivt og situationsbestemt – med fokus på at opdage, vurdere og handle, før en eventuel brand får fat.


Kort sagt:
Frakobling af ABA under kontrollerede forhold – kombineret med kompetente brandvagter udstyret med termiske kameraer – er ikke en svækkelse af sikkerheden. Det er en forudsætning for at opretholde den.


Kontakt os for leje af brandvagter



SKAL ABA FRAKOBLES VED VARMT ARBEJDE PÅ TAG?

FEBRUAR 2026 |




Hvorfor modtager færre kvinder end mænd hjerte-lunge-redning ved hjertestop?


HavaSolution afholder og tilrettelægger kurser i HLR (hjerte-lunge-redning) – og i den forbindelse er der et vigtigt emne, som vi bliver nødt til at tale mere om:


👉 Kvinder får sjældnere HLR end mænd.

Tal fra Dansk Hjertestopregister viser, at en større andel af mænd end kvinder modtager hjerte-lunge-redning ved hjertestop i det offentlige rum. Forskning peger på flere årsager – blandt andet berøringsangst, usikkerhed omkring kvindelig anatomi og frygt for at gøre noget forkert.


Det er problematisk. For ved hjertestop er tid afgørende – og HLR kan redde liv.


📊 Nogle af de udfordringer, der bliver fremhævet er:
• Usikkerhed omkring hvor og hvordan man placerer hænderne på en kvinde
• Tvivl om det er “ok” at fjerne eller flytte tøj (fx BH)
• Frygt for at overskride grænser


Men sandheden er enkel:
❤️ Ved hjertestop er det vigtigste at handle hurtigt – uanset køn!


Derfor har vi også fokus på HLR til kvinder som en del af undervisningen på vores kurser. Vi arbejder med:
✔️ Realistiske scenarier
✔️ Tryghed i håndtering af forskellige køn og kropstyper
✔️ Nedbrydning af barrierer og misforståelser


Målet er klart: Flere skal turde handle – og flere liv både kan og skal reddes.


📚 Du kan læs mere om problemstillingen:


Hjerteforeningen (16. oktober 2025):

https://hjerteforeningen.dk/artikler/alle-artikler/kun-hver-fjerde-vil-tage-kvindens-bh-af-ved-hjertestop/


Videnskab.dk (11. november 2025):

https://videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-faar-kvinder-mindre-foerstehjaelp-end-maend/


Region Hovedstaden (23. oktober 2025):

https://www.regionh.dk/politik/spoergsmaal-fra-regionsraadet-til-administrationen/Documents/2025/Svar-paa-RR-137-25-vedr-spml-om-ulighed-ved-hjertestop-i-det-off-rum-stillet-af-Vibeke-Westh-A.pdf


TV2 (16. oktober 2025):

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-10-16-hver-tredje-vil-ikke-fjerne-kvinders-bh-ved-genoplivning-efter-hjertestop


👉 Vil I klædes bedre på til at handle – uanset hvem der får brug for hjælp?
Kontakt os for et kursus, der gør en reel forskel.



KVINDER FÅR SJÆLDNERE LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP!

FEBRUAR 2026 |





Vores professionelle brandvagter – uddannede brandmænd – varetager pt. ABA-opgaver inden for højrisikobyggeri, pharma, den kemiske industri og sundhedssektoren. Miljøer hvor sikkerheden går frem for ALT, og hvor der ikke er plads til kompromiser.


Når ABA-anlæg og andre brandtekniske installationer midlertidigt er ude af drift, kræver det mere end blot en vagt på stedet – disse opgaver kræver faglighed og ansvar. 🔥

Vi sikrer kvalificeret, dokumenterbar overvågning, så driften kan fortsætte forsvarligt – også når de automatiske systemer er sat på pause.


Sikkerhed er ikke bare en formalitet for os og vores kunder; det er et ufravigeligt ansvar!


👉 Book brandvagter



VI DÆKKER ABA-OPGAVER I NOGLE AF DANMARKS MEST KRITISKE MILJØER

FEBRUAR 2026 |





🚨 Er I klædt på til at håndtere situationen, når uheldet er ude?


En helt central del af vores arbejde er at uddanne og opkvalificere medarbejdere i andre virksomheder – inden for brandbekæmpelse 🔥 og førstehjælp ❤️‍🩹. Det er heldigvis kompetencer, som i dag er et krav på mange uddannelser og arbejdspladser.


Hos HavaSolution tilbyder vi en bred vifte af kurser inden for brand og redning 🚒 – både målrettet almindelige virksomheder og specifikt til byggepladspersonel 👷‍♂️🏗️


For at sikre, at undervisningen matcher den virkelighed, deltagerne står i, tilpasser vi altid indholdet efter branche, risikoprofil og arbejdsopgaver. Nogle virksomheder har behov for et generelt beredskabsniveau, mens andre har brug for mere praksisnær og handlingsorienteret træning 🎯


Det er netop her, vores kursus i elementær brandbekæmpelse bliver et naturligt første skridt. Kurset varer 3 timer og giver deltagerne de nødvendige grundlæggende færdigheder til at reagere hurtigt og korrekt ved pludseligt opstået brand 🔥Det er velegnet til alle virksomheder, hvor forebyggelse og handlekraft er afgørende.


EB – Elementær brandbekæmpelse:

Kursus ID: HSA_B01.001



Samtidig oplever vi, at flere virksomheder stiller krav om dokumenterede førstehjælpskompetencer – herunder hjerte-lunge-redning (HLR) ❤️, almindelig førstehjælp og førstehjælp ved større blødninger. Disse kurser tilpasses den enkelte virksomheds behov og egner sig derfor både til kontormiljøer og byggepladser.


Førstehjælp:

Kursus ID: HSA_F01.000



På arbejdspladser, hvor der udføres varmt arbejde – fx tagdækning eller arbejde med gnistdannende værktøj – er det i dag et krav, at medarbejdere har et gyldigt varmt arbejde-kursus med DBI-certifikat 📜 Det udbyder vi naturligvis også.


Brandforanstaltninger ved tagdækkerarbejde:

Kursus ID: HSA_DBI.002

Brandforanstaltninger ved gnistproducerende værktøj:

Kursus ID: HSA_DBI.003



For medarbejdere, der skal fungere som brandvagt – særligt i højrisikobyggeri som eksempelvis inden for pharma 🏭 – tilbyder vi et udvidet brandvagtskursus. Kurset er en overbygning til det grundlæggende brandvagtskursus samt kurserne i varmt arbejde (DBI-certifikater).


Udvidet Brandvagtskursus:

Kursus ID: HSA_B01.002



Hos os får deltagerne ikke blot et kursusbevis – de får kompetencer, der skaber tryghed, styrker sikkerheden og gør en reel forskel, når det virkelig gælder 💪🔥


👉 Kontakt os



NÅR UHELDET ER UDE, ER DET MENNESKER, DER TØR HANDLE, DER GØR FORSKELLEN

FEBRUAR 2026 |




De har sikkerhedsudstyr, refleksvest, termisk kamera – og kommer med en solid brandfaglig uddannelse i rygsækken. De er uddannede brandmænd og har DBI-certifikat.


🔥 Det er sjældent flammerne, der udgør den største risiko – det er varmen, du ikke kan se.


Ved varmt arbejde opstår faren ofte dér, hvor øjet ikke kan følge med. Varme kan både forplante sig og akkumulere, gemme sig i isolering, hulrum og samlinger - for derefter at udvikle sig til brand.


Derfor anvender vores brandvagter altid termisk kamera. Vi holder ikke kun øje med synlige gnister og røg. Vi overvåger temperaturpåvirkninger i konstruktioner og bag beklædninger og identificerer hotspots, før de bliver kritiske.


Med termisk overvågning kan vi:

✔️ Lokalisere skjulte varmekilder
✔️ Opdage temperaturstigninger i tide
✔️ Dokumentere kontrol og sikkerhedsniveau
✔️ Reducere risikoen for forsinkede brande
✔️ Øge sikkerheden for byggeri, materiel og mennesker
✔️ Sikre en tryg og professionel aflevering


Når det varme arbejde afsluttes, stopper risikoen ikke. Derfor bruger vi også termisk kamera i den efterfølgende brandvagtsperiode. For os handler brandvagt ikke kun om at være til stede. Det handler om at arbejde professionelt, databaseret og risikobevidst.


Termisk overvågning er ikke en ekstra ydelse. Det er en integreret del af vores personlige udrustning - som er med til at sikre vores kunder en ansvarlig sikkerhedsindsats.


Vi tager INGEN chancer med skjult varme. Gør du?


👉 Lej brandvagter



VORES HELTE HAR HVERKEN KAPPE ELLER RØNTGENSYN

FEBRUAR 2026 |




👷‍♂️🏗️ Når arbejdsmiljøet skal være en styrke – og ikke en stopklods


For nylig afsluttede en af vores AMK-konsulenter Nicolai et intenst og lærerigt år på en stor byggeplads hos en medicinalvirksomhed i Hillerød. Et projekt med høje krav, mange aktører og et skarpt fokus på kvalitet, sikkerhed og koordinering.


Her var Nicolais rolle klar:
at skabe struktur i hverdagen, sikre et sikkert arbejdsmiljø og bidrage til, at projektet kunne bevæge sig fremad – uden unødige afbrydelser.


Det er præcis dér, hvor vores AMK-konsulenter gør forskellen.
Vi er synlige i byggefasen, omsætter krav til praktiske løsninger og tager styring, så arbejdsmiljøet ikke bare er noget, man taler om – men noget, der fungerer i praksis.


👉 Står du med et projekt, hvor arbejdsmiljø, fremdrift og overblik skal gå hånd i hånd? Så lad os tage en snak om, hvordan vores AMK-konsulenter kan blive en aktiv del af dit projekt.


Kontakt os og høre mere om vores AMK-ydelser



NÅR ARBEJDSMILJØET SKAL VÆRE EN STYRKE

JANUAR 2026 |




🔥Året er skudt i gang i højt tempo – og januar har mildest talt været alt andet end stille.


✔️ Afslutning af AMK-opgave i Hillerød
✔️ Brandvagt ved nedbrud på ABA-anlæg i Nordsjælland
✔️ Opstart på ny AMK-opgave i Nordsjælland
✔️ Byggepladsovervågning hen over julen, mens håndværkerne arbejdede videre


Samtidig er vi fortsat i gang med:
🔧 At yde brandvagt-støtte til taglæggerfirma i Frederikssund
🔥 Brandvagt opgaver for nedbrydningsfirma i København
🚧 Div. Brandvagt-opgaver for forskellige virksomheder i forbindelse med renoveringsprojekter bl.a. i Valby og på Amager


Alt dette – i en periode hvor vejret bestemt ikke har været på håndværkernes side 🌧️❄️'


Og som om det ikke var nok, kører HavaSolution Academy ApS også undervisning for flere virksomheder sideløbende - kalenderen fyldes hurtigt op 📚👷‍♂️


👉 Har du brug for:

En samarbejdspartner, der kan tage ansvar og skabe overblik?
Hos os leverer vi erfarne AMK B-konsulenter, kompetente brandvagter til både byggeprojekter og ABA-opgaver samt målrettet undervisning af dine medarbejdere. Vi arbejder med fokus på sikkerhed, kvalitet og fremdrift – og vi løser opgaverne effektivt, uanset projektets kompleksitet og de vejr- og driftsmæssige udfordringer, der kan opstå undervejs.


👉 Kontakt os og høre mere



JANUAR HAR BUDT PÅ FULD FART HOS HAVASOLUTION

JANUAR 2026 |





Under reparation af gammel tagpap gjorde vores brandvagt et opsigtsvækkende fund: isolering bestående af aviser fra 1966 🗞️


Fundet understreger, at ældre bygninger ofte rummer skjulte materialer og konstruktioner, som nemt kommer til, at udgøre en væsentlig brandrisiko i forbindelse med varmt arbejde. Disse risici er sjældent synlige, før en hændelse opstår.


👉 Derfor er brandvagt ikke bare en formalitet, men et vigtigt forebyggende tiltag, der reducerer risikoen for brand og skader.

Brandsikkerhed handler om at være på forkant – også dér, hvor man mindst forventer risikoen.


Er I på forkant?


👉 Lej brandvagt 24/7



VARMT ARBEJDE PÅ TAG KRÆVER SÆRLIG OPMÆRKSOMHED

Book brandvagter til forebyggelse og brandbekæmpelse

HavaSolution tilbyder professionelle brandvagter til bygge- og anlægsprojekter


Vores professionelle brandvagter er alle uddannede brandmænd, og de er din sikring og tryghed ved byggeri, hvor der er en øget risiko for brand – særligt i faser med brug af åben ild, varmt arbejde eller elektrisk udstyr.

unsplash